Nyhedsarkiv

Naturvidenskabsfestival, folkemøde og fernisering

Uge 39 var en travl uge - flere klasser var afsted på Naturcenter Hindsgavl i for at lave aktiviteter i forbindelse med Naturvidenskabsfestival 2018. Fredag stod 6. a og b for en bod med suppe som de havde lavet af overskudsmad fra lokale hoteller og Kvickly til Folkemødet for fremtidens klima, der fandt sted på Nytorv ved det nye rådhus. Og lørdag havde 4.a. og b fernisering på deres teglstenseksperimenter på keramikmuseet Clay i forbindelse med Arkitekturens dag.
Et spændende projekt som de har lavet i billedkunst i samarbejde med arkitekt Rune Bundgaard Jørgensen. Et projekt, der har åbnet deres øjne for arkitekturen i Middelfart og givet basis for nogle meget spændende eksperimenter med leret og forskellige teknikker til dekorering af tegl.
Det var en rigtig flot fernisering, som borgmester Johannes Lundsfryd åbnede. Der var masser af besøgende og eleverne fik flot respons på deres arbejde!

29-09-2018 VB

Forrige 10